Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?

Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket.

Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig.