Jeg tegnede din hud på alting. Der var intet som skulle glemmes. Det var før du kunne forsvinde. Vores. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg prøver dette tilfælde. Og vi. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed.

Dine læber, dine læber, dine læber. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag.

Du må ikke forsvinde. Om overfladen.