Samtale d. 12.09.13 11.51.22 til 11.52.15

Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Farvede ordene milde. Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Bagefter sad jeg i timer og læste.

Skriv et svar