Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Farvede ordene milde. Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Bagefter sad jeg i timer og læste.