Vi har øjne. Den sindssyge himmel. Bagefter, henover en tøven. Som en anden dag, hvor det ikke var muligt. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Bagefter, henover en tøven. Bagefter, henover en tøven. Bagefter, henover en tøven. Bagefter, henover en tøven. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Bagefter, henover en tøven. Bagefter, henover en tøven.

Bagefter, henover en tøven. Bagefter, henover en tøven. Bagefter, henover en tøven.