Er du på den anden side af havet?

Stjernekontinent. Når jeg skrev dit navn i lyset, faldt en stråle fra månen ind af mit vindue. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Skovene trak helt ud til ørknen som trak videre i jorden som trak i øjnene som en let klarhed. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.