Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Dine diamanter lyser i min mund. Sidst jeg var lykkelig var lige i morges.

Ikke søge ly i den flod. I læberne og i huden.

Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Intet glemmes. Vi, gamle tanker om stilheden.