Bussen skrev til dig. Dit navn var alt jeg hørte.

Jeg ville gerne give dig mine. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Hvem var det, der skrev: Min ene pen er rød og den anden sort. Sandet, der slider mod kinderne, sætter sig omkring øjnene, slidet. I kælderen sad du i mørket og fulgte en sætning, jeg havde fortalt dig i dagen, bevæge sig udad og komme til syne i et mat stykke træ.