Sætningerne er en ørken. Det er noget med steder, som er fyldt med ting, som skal ske. I et efterår ville jeg være flov. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Muren omkring ordene. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Under den grå, grå himmel. Da vi en nat fulgtes ned gennem vores.