Brev i april. Skærmen er en verden i sig selv: hvor er dit hjerte, hvor er din hud? Du siger noget, det lyder lidt high-tech (domænecrash!). Og dén svimlende sindssyge, pop-up-love-story. Udsigten var en fuck-up-store. Humøret blandt flowdiagrammer af mørke, af lys. Wow; dit wake-up-ansigt er for vildt i det langsomme. Mine gadgets er hvide som dine knogler. De første par nætter alene med altings standby: stød, stød stille. Og et andet kluns: Den højrenationale himmel.