Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Muren omkring ordene. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Skovene. Jeg læste en linje af sol: Jeg går på sol, jeg kender ikke til andet end sol. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Et brev. Sandet. Blæste det virkeligt? En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider. Det generte i skriften. Luften og jordens sange.