Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv. Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller.

Lyset i ørknen i udsigten. Bøgerne varslede en kommende tid. Ormene i det stille sand og nede i jorden. Bøgerne var de eneste. Det var kun fornemmelsen af ild, af vand, af lys, af måne, af din krops nære funktioner, larmen (der altid var stille). Mail i november.