Du lyttede til mit heftige hjerte, hvert ord er en sol, der ikke kan brænde. Jeg ryster en tilfældig bog. At tale var blevet uoverskueligt. Var disse linjer virkeligt virkelige? Du ville sige noget, du tav. Kan skriften være genert? Jeg skrev sms’er i halvmørket, vejen groede langsomt ud af havet og skyerne. Glasdråbehænder. Som om der var nogen, der kastede en myte ind i skriften. Jeg ryster en tilfældig bog. Regnvejrsmeteor.