Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

I en linje faldt tagenes skygger sammen om øjnene og knuste denne forsigtige sammenhæng. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Sætninger talte igennem den syngende vind, kys mig, kære vind, kys mig igen. I den første nat kunne jeg ikke finde ro, kroppen der manglede ved min side, stilheden.