Nu skriver jeg igen på en søjle af digte.

Indimellem sagde du nogle ord.

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Solens sind.

Træerne. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.