Lyset samler sig indenfor og jeg kan mærke mit hjerte mod din hud. Afsindighed. Udsalgsvarer. På en mur. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Jeg vågner og ser dig, dine øjne. Et udadvendt rum, et favnende rum. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Jeg skrev intet ned i den periode.
Glasdråbehænder. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme.