Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Kullet. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Udsigten var håbfuld. Altid er det dette langsomme blik. Der er en som har vendt sin trøje omvendt.