Træerne. Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed. Så trak natten sig hurtigt ind på vores øjne. Her er natten allerede langt bag mig.

Dagene. Ugerne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne.

Jeg prøver at tegne dine mørke øjne i mine sætninger. I hver nat gled rester af betydning med dig videre.