Af alt det skyggende, matte, reflekterende. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Jeg læste dine linjer. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide. Der er en, der folder dine tanker ud til en mørk fremtid.