Jeg skriver dagen igang, stille. Blæste det virkeligt? At tale var blevet uoverskueligt. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Det dybeste af alt er huden?

Det gør ikke noget. Som om der var nogen, der kastede en myte ind i skriften. Jeg skrev intet ned i den periode. Silicium. For hvert lag af betydning i stenene. Så trak natten sig hurtigt ind på vores øjne. Stolen vipper.