Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Træerne. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille. Du skrev ikke længere. Som at læse glemte aviser. Intet, jeg modtog intet. Af alt det lysende, reflekterende, matte. Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker. Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket.