Det gør ikke noget.

Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Jeg var nøgen.

Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.