Jeg havde dig. Det dybeste af alt er huden. Lyset samler sig indenfor og jeg kan mærke mit hjerte mod din hud. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Dansende, legende, lyttende. Har vi forskellige øjne?

Et genert, et intimt rum. Dine diamanter lyser i min mund. Jeg forsvinder. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Solens sind. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet.