At tale var blevet uoverskueligt. I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind. Sætninger skreg fra de kolde huse, græd i de iskolde træ. Lysene lyste. Pludselig en dag faldt der giraffer ud af dine øjne. Sætningerne er filtrede tråde. Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv.

I bussen fulgte en samtale fraværet op.