Men mit sprog er ikke fjendtligt. Du i mit vindue, i min vindueskarm. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. I den første nat så jeg kun det matte mørke. Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne. Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop. Ordene, syrlige rifter af blod.