Oplæsning for intetheden. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. For hvert lag af betydning i klipperne. Jeg skrev i mine tanker, fulgte skyernes bevægelse med vinden. Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden. Mørket kaldte vi bare for mørket. Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne. Du kan være i dette landskab.