Jeg hviskede ind i din drøm. Ikke glemme. Et rum, et rum. Dine øjne. Der var en morgen, et stykke af himlen. Vi, hudløse. Bagefter, henover en tøven. Dine diamanter lyser i min mund.

Ved den kyst, havets langsommelighed. Landet smuldrer, smuldrer. Et bart stykke at gumle på, sådan er poesien i de mindste detaljer. Nu ser du en sort kvadrat tegne sig et sted i det strømmende.