Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Du må ikke forsvinde. Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Jeg havde glemt den. I natten, en fjern stemme, søvn. Det giver mening. Jeg har plads i min hud. Nu sejler jeg på nætternes tæppe af mørkt. Kalken. Vi har gardiner. Det er vinden, der blæser toner gennem sivene. At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden.

I hver dag gled rester af betydning med mig videre.