Solens sind. I et efterår ville jeg være flov. Sætningerne er et hav. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Et genert rum, et intimt rum. I dagen var en nær stemme næsten vågen. Du må ikke forsvinde.

Det her er en leg. Jeg tænker smukke øjne. Diamanterne. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.