Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Jeg ved vi forsvandt. Jeg ville gerne give dig mine. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne. Mørket kaldte vi bare for mørket. Den sindssyge himmel. Fra de største linjer finder vi hver aften – i det mørke mørke som er mørkt – frem til de ubetydeligste videnskabelige sandheder.