Så så jeg den tredje nat i iBookens dvælende øje. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Nætterne. Ugerne.

Jeg kyssede en sommers morgenrøde. I dagen var en nær stemme næsten vågen. Der i kroppen. På en mur. Du i mit vindue. Hvad skulle glemmes? Skyggerne skyggede. Sådan er det. Af alt det kroppen også er. Ikke glemme floderne i ørerne. Vi har hverken gardiner eller travlt.