Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Hvad skulle glemmes? Bag træerne. Lyset afventer afgang.

Vi er en samtale bag øjnene. Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene. Det var ikke markerne jeg kom fra. Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Diamanterne. Der var intet som skulle glemmes. Det er hvert eneste streetview fyldt op af vores arme og ben.