Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden. Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene. Sætningerne er et hav.

Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Gik vi igennem bjerge af langsommelighed? Jeg tegnede din hud på alting. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting.