Du mod de kommende kyster. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Stolen jeg sad på knirkede i solen. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Dagene. Ugerne. Ude i den mørke nat fandt jeg en håndfuld fugtige, fugtige grene. Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden.