Dette hurtige blik imod vandet. Jeg er gået i stå på tærsklen til natten. Skoven forvandler sig til lysning og vand. Sådan noget. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.