Det er vinden, der blæser toner gennem sivene. Jeg sejlede henover havet, henover himlen.

Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.