Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken.

Sammenhængene i dine læber, dine øjne og det sprøde landskab, at række helt derud. Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Skriv i dine læber. Jeg skrev mig vild i de dage. Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes. Jeg læste en linje af sol: Jeg går på sol, jeg kender ikke til andet end sol. Jeg elsker at vågne og se dig vågne.