Var det skovene du kom fra? Jeg kyssede en vej ind i sindssygen. Ord. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg går bare og venter på den milde måne. Jeg ikke det der. Min vejrtrækning er søvnens uro, er den søvnløses uro. Nordlysets sitren i din stemme. Så så jeg den tredje dag i det larmende i det nære. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. I natten, en fjern stemme, søvn. Var det skovene du kom fra? Sad jeg alene? Dine diamanter lyser i min mund.