Det var ikke markerne jeg kom fra. Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. I sollyset sitrer en ædelsten fra jordens inderste. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.

Land. Blå.