Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Du må ikke forsvinde. Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. Omkring de tøvende stjerner, tingene. Har vi de samme øjne? Bag øjnene sidder en lampe og ser.