Bøgerne hvilede omkring kaffen. Landskab? Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn.

Hvis du bare talte med stilheden, men intet, du sagde intet. Et sted derinde er der et lille funklende grønt. Var det alligevel koderne, systemerne? Afsavn. Udsagn. Dansende, legende, lyttende. Afsavn. Udsagn. Hvad ville du med markerne, med det bløde landskab, kysterne og det lysende hav?