Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop.

Jeg elsker at se dig. Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket. Farvede et sår i dit første ord. Da jeg lyttede blev jeg bange. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Hvor vil det ødelagte sprog hen? Så var der en, der sejlede i solnedgangens ensomhed. I hver dag lå postkassen ensom og stille.