Bordet vipper. Stolen jeg sad på knirkede i natten.

Før var det roen, den fælles ro ved at vågne i nætter forrevne og stille. Rundt omkring stod bjerge af andres ord.

Jeg vågner og ser dig, dine øjne. Var disse linjer virkeligt virkelige?

Jeg læste dine linjer. Jeg kunne mærke dit hjerte. Diamanterne.