Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.

Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Intimiteten i skriften. Jeg har dig. Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne. Ikke søge ly. At tale var blevet uoverskueligt. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje. For hvert lag af betydning i det strømmende sand.