Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller. Brændte det friske løv virkeligt?

Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Landet smuldrer, smuldrer. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Dagene. Ugerne. Vennerne. På en rude. Jeg kyssede en sommers morgenrøde. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen.

Sletten forvandler sig til mørke og sten.