Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig.
Jeg skrev mig vild i de dage. Jeg læste en linje af sol: Jeg går på sol, jeg kender ikke til andet end sol. Aftenens mørkning, lysene i byen, alting sover, alting gror. Søg ikke Gud i mine sætninger: Vi er et kollektiv. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Giver det mening?