Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Og ord, og ord, og.
Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Sidst jeg var lykkelig var lige i morges. Jeg stod og lyttede til skyerne på himlen, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Indimellem nogle ord. Mørket kaldte vi bare for mørket. Du havde tabt en linje i min drøm. Nu sejler jeg på nætternes tæppe af mørkt.