Du, dette landskab. Som at hilse med begge hænder kødfulde: Yo my friend! Yo, Yo! Vi var stadigvæk stirende i de mindste detaljer. Jeg skriver dagen igang, stille. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Den sindssyge himmel.

Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet.