Rifterne.

Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Vi stod derinde og fortalte og lyttede. I sollyset sitrer en ædelsten fra jordens inderste. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden.