Jeg skrev mig vild i de dage. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. I bussen skrev jeg en sms til dig. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Sådan her så mine dage ud på det tidspunkt. Sætningerne er et hav. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Det handler om. Da jeg vågnede, var jeg sikker: