I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Brev i april. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.

I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.